Naturen er et helle


Naturen er en stor legeplads, og det gælder bare om at komme ud og indtage den og benytte sig af den. Mange undersøgelser viser desværre, at vi er blevet dårligere til at komme ud og være derude i Guds fri natur! Og hvordan kan det dog være? Årsagerne er mange, en af dem er nok desværre, at vi er blevet alt for fortravlede og optaget af teknologien. Der er skærme alle vegne og de virker tiltrækkende på store såvel som små. Og efter en lang dag på arbejde og i skolen er det fristende at smide sig på sofaen, og slappe af foran en skærm. Ikke desto mindre vil det være meget bedre for sundheden, den fysiske såvel som den mentale, at du kommer op af sofaen og bevæger dig udenfor. Du kunne gå, løbe eller cykle en tur og så at sige komme ned i kroppen, i stedet for hele tiden at befinde dig oppe i hovedet. Så næste gang sofaen virker tillokkende, så gør noget andet, som at gå ud.