Sluk for computeren og tag ud!

Nu er det blevet så dejligt vejr, at det skal nydes. Vi er alle opslugt af computere, telefoner samt internettet. Vi bruger en del timer på at surfe på internettet, skrive med folk, samt læse artikler m.m.
Computeren og internettet er blevet så populært, at det er blevet en stor del af vores hverdag. Men nogle gange kan det blive for meget. Man skal huske at den rigtige verden altså findes. Og den skal man nyde.

Nu er det blevet godt vejr, og selvfølgelig skal det nydes. Det er forståeligt at man sidder inde, når det er koldt og det regner, men der er ingen undskyldninger, når det er lækkert vejr. Selv hvis man ingen planer har med nogen, kan man med fordel tage en bog med ud i haven, tage tæppe med og ligge sin ned og læse og slappe af. Eller bare sole sig, hvis man ikke kan lide at læse. Man kan også spille fodbold og andre sportsgrene, hvor man nyder vejret og samtidig for noget motion, samt nyder at være social med andre mennesker. Der er mange fordele! Men sluk nu for den computer.