Når vi værdsætter og nyder øjeblikket, så skaber vi positive følelser

Det lyder næsten ulideligt banalt, men livet er det der udspiller sig lige foran næsen på os, hele tiden. Hver dag. Vi kan ikke udleve vores fulde potentiale, før vi har lært at leve i nuet. Vores evne til at nyde øjeblikket, og ikke mindst vores evne til at fylde det rigtige i hverdagen, er derfor helt afgørende for vores lykke.

Det handler om at se det gode, i det gode, for at få det maksimale ud af livet. Når vi evner det, skaber vi en forhøjet og intensiveret glæde, som sættes direkte ind på vores lykkekonto. De mennesker, som er gode til at fange nuets glæder, er mindre udsatte for stress, depression, skam og skyldfølelse ? og frem for alt, mere lykkelige.

Vi har med garanti alle fået tudet ørene fulde om, hvor vigtigt det er at leve i nuet, men alligevel har mange af os svært ved det. På papiret er opskriften ellers ganske simpel: At leve i nuet handler om at være til stede, værdsætte og nyde øjeblikket.
Men hvis vi øver os og værdsætter og nyder øjeblikket, så skaber vi positive følelser.